Klimaskole

Vision for klimaskolen

Lindebjergskolen er klimaskole. Det betyder at, Lindebjergskolens elever skal blive de bedste til at tackle de udfordringer, som  vi står overfor med hensyn til klimaændringer- både indenfor energi, håndtering af regnvand, transport og mad.

Skolen har  følgende 5 visioner:

  • Skolen skal håndtere regnvand på egen grund
  • Skolen skal være selvforsynende med el og varme
  • Skolen skal visualisere forbruget af el, vand og varme på et display på internettet, der opdateres hvert 12. minut.
  • Skolen skal skabe sammenhæng mellem læring om sund og klimarigtig mad på Lindebjergskolen og i praksis i Gundsølillehallen
  • Skolen skal hvis muligt indtænke bæredygtig transport, fx skolebus drevet af brændselsceller, el eller biogas produceret af lokal biomasse

Kommende projekter

I løbet af 2014 uddanner skolen nye klimmaambassadører. Eleverne er fra fra skolens  6-7 klasser

Der skal i løbet af 2014 anlægges et udeklasselokale "Multirum med skybrudssikring"

Status

Status for klimaskolen august 2013
Skolen har i samarbejde med projektgruppen bl.a. gennemført følgende projekter/aktiviteter:

  •  I efteråret 2013 blev der opsat solceller på alle  vestvendte tage. Skolens  el-produktion kan aflæses her http://home.solarlog-web.eu/16547.html
     
  • Vandrender, regnbed, faskine med vandpume (collectio), grøft samt permeable belægninger er udført juni 2013 (bevilget af Miljøstyrelsen)
     
  • Soppebassin der forestiller Roskilde Fjord er udført juni 2013 (beviliget af Roskilde Kommunes Kom-ud-og-leg-pulje)
     
  • Ekspedition 'Beplantning af regnbed' for 3.A og klimaambassadørerne udført af Amphi Consult juni 2013 (beviliget af Roskilde Kommunes klimaråd) -
     
  • Kunst-workshop med klimaprint på Rockfon-plader i blåt storrum for 6.-8. klasserne udført af kommunikationsfirmaet Small Copenhagen juni 2013 og færdiggøres september 2013 (beviliget af Roskilde Kommunes klimaråd)
     
  • Konceptudvikling for håndtering af regnvandet som en ressource færdiggøres september 2013 (bevilget af Vand i Byer, se www.vandibyer.dk)
     
  • Regnmåler (RIMCO) er opstillet februar 2013. Regnmåleren måler nedbør hvert minut (betalt af DHI)
     
  • Klimaskole-rap udført med Chapper & Überlyd januar 2013 (bevilget af Roskilde kommunes miljøpulje)
     
  • Erhvervet det grønne flag maj 2012
     
  • Grønt tag er anlagt maj 2012 (betalt af Roskilde Kommune)
     
  • 23 klimaambassadører (elever nu i 8. og 9. klasse) er uddannet april 2012 (betalt af www.klimaambassaden.dk under Concito)
     
  • 2 stk. vandstandsmålere (Chatterenheder) er opstillet april 2012 (betalt af MJK Automation)
     
  • Afholdt stormøde med 4-500 deltagere november 2011 med deltagelse af fødevarerminister Mette Gjerskov samt Roskilde Kommunes borgmester Joy Mogensen